so-female-user-circle1
Det er dit liv terapi
ID psykoterapeutstuderende

Går du og tumler med noget? 
Er du i krise?
I tvivl om noget?
Tænker du over, hvor du skal hen med dit liv?
Måske udfordrer dine relationer dig - din mand - kone - kæreste - børn - chefen - kollegerne - eller?
Eller du sørger over noget, du har mistet eller aldrig fået?
Er dit selvværd udfordret?
Din kønsidentitet som mand eller som kvinde?
Eller er der noget andet, jeg ikke har nævnt, der fylder for dig.

Prøv med psykoterapi.

Det er dit liv
Jeg hedder Erik. Jeg læser til psykoterapeut på ID Academy og har træningsklienter. Og så har jeg mange års erfaringer i professionelle samtaler med mennesker, der er udfordret på den ene eller anden måde.

Du skal være så velkommen hos mig. Og fordi jeg stadig er under uddannelse, får du samtalerne til en billigere pris.

Holistisk ID psykoterapi
ID psykoterapi er anderledes end de fleste psykoterapeutiske tilgange. Først og fremmest bredere og mere åben over for det hele menneske og behovet for mange forskellige metoder i terapien. Vi arbejder både med psyken (inspiration fra vestlig psykologi) og ånden (inspiration fra østlige visdomstraditioner).

Livet har formet mig
Personligt har jeg et langt levet liv bag mig. Også levet liv med ganske mange store udfordringer.
En vanskelig opvækst, selvværdsudfordringer, et mistet barn, en hård skilsmisse og meget, meget andet er blandt de udfordringer, jeg har mødt i tilværelsen.

Alt har det formet mig – givet mig kant og rundinger, fremdrift og ikke mindst ro.

Jeg tilbyder psykoterapi - nærværende og helende samtaler med dig og om dig.

Mennesker, der taler med mig, beskriver mig som rolig, nærværende og reelt nysgerrig.

CV' et

  • Mange års leder- og konsulenterfaring
  • 20 års undervisningserfaring omkring sorg og børn i sorg
  • Proceskonsulent (3 år) fra Attractor / Rambøll
  • Konfliktcoach (2 år) fra conflict.dk
  • Systemisk coach (1 år) fra Attractor Mannaz
  • Mentorforløbet (1 år) hos Ole Vadum Dahl / ID Academy
  • Igangværende psykoterapeutuddannelse på ID Academy (træningsklienter)

Se mere
Facebook: https://facebook.com/deterditlivterapi
Web: http://deterditlivterapi

Lerbjergvej,
2750
Ballerup
1-2 ugers ventetid

Fagområder

Arbejde og organisation, Kriser og ulykker, Misbrugsrelaterede lidelser, Par og familier, Relationer, Sexologiske problemstillinger, Selvværd, Sorg, Stress, Stress og sundhed, Traumer

Terapiformer

Psykoterapi

Tilskud

Egenbetaling